Venskaber er nogle af livets vigtigste relationer
Står du i en akut krise eller en konflikt med en veninde eller ven? Har du mistet en ven og føles det ubærligt? Føler du dig forladt eller forrådt eller svigtet i en relation, som er vigtig for dig?
Det kan være overvældende at stå i en konflikt med én, som har været meget nær og vigtig i livet. Vrede, sorg, skuffelse eller chok kan gøre det svært at tænke situationen igennem alene.
I venskabsterapi kan du få hjælp og støtte både til den akutte krise du står i – og til vejen videre frem.


Forandring er mulig – også i svære relationer
Jeg tror på, at vi mennesker kan forandre os, hvis vi ønsker det. Vi behøver ikke blive ved med at være dem, vi har lært at være.
Måske tilpasser du dig. Bærer relationer alene. Tier, når du skulle sige fra? Måske bliver du for længe? Eller trækker dig? Måske mangler du mod til at række ud efter en ny relation? Måske påtager du dig for meget skyld i et venskabsbrud, der er svært at forstå?
I terapi hos mig er der plads til det, der er svært for dig. Jeg har dyb respekt for, hvor forvirrende og ambivalente venskaber kan være. Jeg lytter og tager dig alvorligt.
Vi kan ikke bestemme, hvordan andre mennesker skal være. Men vi kan blive klogere på vores egne mønstre, lære at mærke vores grænser og tage stilling til, hvad vi vil være med til. Og hvad vi gerne vil gøre anderledes. Det kan jeg hjælpe dig med.
Trine-Maria Kristensen
Psykoterapeut MPF
Hvorfor gå i
venskabsterapi?
Gode venskaber er fyldt med tillid, omsorg, forståelse og balance – og præcis derfor kan det gøre ondt, når et venskab kommer i krise.
Vi kan såre hinanden, misforstå hinanden eller have svært ved at række ud, sætte grænser og reparere noget, der er gået skævt.
Vi kan også føle os ensomme, selv blandt tætte venner. Eller vi kan have svært at etablere nye venskaber, fx fordi vi mangler troen på, at vi er gode nok eller savner mod til at række ud eller ikke ved, hvordan vi skal gribe det an.
Vi kan opleve stor vennesorg, når en ven forsvinder ud af vores liv.
Du kan gå i venskabsterapi
for at:
- få hjælp, hvis du står midt i en venskabskrise eller ikke ved, hvordan du skal gribe en konflikt an
- give plads til forvirring, sorg eller vrede i forbindelse med tabet af et venskab
- blive bedre venner med dig selv og møde dig selv lige så omsorgsfuldt, som du møder andre

Det, der sker i venskabet – og det, der sker i dig
Når noget står imellem jer i venskabet
Forstå det, der sker i jeres venskab. Kom selv og bliv klogere på de mønstre, der kan skabe konflikt eller afstand i dine vigtige relationer. Eller kom sammen med din ven eller veninde og få støtte til at kende hinanden bedre og finde hinanden igen, hvis det er muligt.
Når noget står i vejen inde i dig
Kan du have svært ved at sætte en grænse? Trækker du dig? Oplever du ofte tvivl eller usikkerhed i relationer? Få støtte til at møde dig selv som en god ven og bliv bedre til at stå frem, som den du er, i relation til andre.
Artikler om venskaber og relationer
Tanker og skriverier om venner, familierelationer, selvudvikling og psykoterapi.
Spørgsmål om venskaber og relationer, som du måske også kan stille til dig selv eller til dine venner.
-

Hvorfor gør det så ondt at blive ghostet af en ven?
At blive ignoreret og at føle sig usynlig kan være hårdt mentalt. I psykologi findes begrebet ostracisme – som betyder at blive ignoreret eller udelukket af andre. Forskning i ostracisme viser, at…
-

Hvorfor ghoster vi vores venner?
At “ghoste” er, når en person ensidigt afbryder kommunikationen i en relation uden at give en forklaring og uden at fortælle den anden, at relationen er slut – og derefter undlader at…
-

Guide til den svære samtale: Konflikt i venskabet
Hvis I er enige om, at I vil prøve at reparere jeres venskab efter en konflikt, så prøv begge to at finde en oprigtig nysgerrighed frem. Hvordan oplevede din ven mon det,…
Venskaber er vigtige og ikke altid lette
Hvor finder vi venner, hvis dem vi havde er væk? Hvordan forstærker vi eller forbedrer vi de venskaber, vi har?
Hvad stiller vi op med ensomhed eller frygten for skuffelse eller for at skuffe andre?
Hvordan er dine mønstre som ven?
I venskabsterapi kan du lære dig selv bedre at kende. Er du tryg ved at vise, hvem du er? Står du tydeligt frem? Trækker du dig for at beskytte dig selv? Eller søger du bekræftelse? Bruger du (for) meget energi i dine relationer eller tanker du op sammen med andre? Hvad kan du bidrage med og hvad har du brug for fra andre? Får du mon sagt det tydeligt nok?
Forventninger til venskabet
Vi har forventninger til vores venner. Der er ikke noget forkert i at længes efter mere i et venskab. Når forventningerne ikke bliver mødt, kan det gøre ondt. Og måske har I ikke samme forventninger til relationen? I venskabsterapi kan du undersøge dine egne forventninger eller I kan komme sammen og få hjælp til at finde ud af, hvad der er bæredygtigt i jeres venskab.
Det vigtige venskab med dig selv
Den måde, du er med dig selv på, kan komme til at følge med ind i dine venskaber. Taler du til dig selv med venlighed – eller med hårdhed?
I individuel venskabsterapi kan du begynde at lære dig selv bedre at kende og opbygge et mere omsorgsfuldt forhold til dig selv.

Udtalelser fra Trine-Marias klienter
Hvad har andre klienter, som har gået i psykoterapi hos Trine-Maria fået ud af deres forløb?
“Trine-Maria var en fantastisk støtte og hjælp i en svær tid. Hun havde en evne til at lytte samt finde på passende værktøjer, som mødte mig hvor jeg var.”

Kvinde
24 år, København
“Trine-Maria hjalp mig igennem en svær tid, og lærte mig at være lige så tilgivende og rummelig overfor mig selv, som jeg forsøger at være over for andre.”

Mand
50 år, København
“Jeg fik stress efter et langt sygdomsforløb i vores familie. Trine-Maria hjalp mig til at se mønstre, mærke mine egne behov og få øje på, hvordan jeg kan passe bedre på mig selv”

Kvinde
47 år, Valby
