Om Trine-Maria
Psykoterapeut (MPF) fra Akademiet Indre By
Cand. scient. soc. (PR) fra RUC
Jeg er optaget af, at vi som mennesker kan forandre os gennem hele livet. Du har større indflydelse på, hvem du vil være, og hvordan du vil leve, end du måske tror. Du kan lære nyt hele livet.
Forandring begynder ofte med at forstå sig selv bedre. Måske trækker du dig, tilpasser dig, bliver vred eller overvældet uden helt at forstå hvorfor. I terapien undersøger vi nysgerrigt, hvad der kommer på spil for dig. Når du får bedre kontakt med dine følelser og behov, får du også større frihed til at handle anderledes.
Selvomsorg frem for selvkritik
Mange er allerede rigtig gode til at fortælle sig selv, hvad de burde kunne eller gøre anderledes. Hvis det virkede at skælde sig selv ud, var der ikke brug for terapeuter.
Hos mig går vejen til forandring gennem selvforståelse og selvomsorg. Bliv ven med dig selv er et motto for mig. En god ven forventer ikke, at du er perfekt, men ser det gode du kommer med, kan rumme dine fejl og støtter dig i at lære af dem.
Relationer gør en forskel
Jeg har et særligt fokus på venskaber og relationer, fordi de betyder så meget for vores liv og trivsel. Vi formes af de mennesker, vi er tæt på – og derfor kan det også gøre ondt, når en vigtig relation bliver konfliktfyldt eller går i stykker. At kunne mærke sine egne grænser, række ud og reparere brud er en vigtig del af det at være i relation med andre.
Et sted med nærvær
Noget af det vigtigste, jeg kan tilbyde som terapeut, er mit nærvær. Terapirummet er et sted, hvor vi ikke har travlt. Hvor jeg lytter uden en dagsorden, og hvor vi kan blive lidt længere ved det, der er svært.
For mig er terapi et sted, hvor vi sammen forsøger at forstå dig bedre – og hvor den forståelse skal skabe mulighed for forandring, hvis du ønsker det.
Min faglige baggrund
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Akademiet Indre By og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Jeg arbejder relationelt og integrativt med særligt fokus på relationer, tilknytning og følelsesmæssige mønstre.
Jeg er desuden cand.scient.soc. fra RUC og har mange års erhvervserfaring som rådgiver.

3 gode grunde til at gå i psykoterapi med fokus på venskaber
1. Venskaber har betydning for, hvor længe vi lever og hvor glade vi er. Ensomhed er lige så usundt som cigaretter og at have venner er lige så vigtigt som at løbe en tur og spise gulerødder
2. Mere end 1 million mennesker lever i dag alene i Danmark. At være single kan være selvvalgt, ufrivilligt, langvarigt eller kortvarigt og venskaber kan være de vigtigste relationer i livet
3. Venskaber behandles, som om de opstår, lever og afslutter sig selv. Men venskaber er ikke kun noget man har. Det er også noget, man gør. Så det at blive mere bevist om venskaber, er en god start
