Individuel terapi:

Er du ven med dig selv?

Er du selvkritisk eller mangler du tro på dig selv? Behandler du andre mennesker meget bedre end du behandler dig selv? Er du venlig og forstående når andre laver fejl, men nådesløs, hvis du ikke selv er perfekt?

  • Prøver du altid at være nem, sød, sjov eller hjælpsom, så andre har lyst til at være sammen med dig?
  • Har du svært at sige, hvad du har brug for fra andre, fordi du er bange for at fylde for meget eller blive afvist?
  • Tvivler du ofte på, om andre mennesker kan lide dig?
  • Finder du fejl hos dig selv, hvis noget går galt mellem dig og andre?
  • Ved du ikke rigtigt, hvad du selv har brug for fra andre, fordi du mest er optaget af, hvad de mon har brug for fra dig?


Det er opslidende hele tiden at høre på en indre stemme, der fortæller, at du burde være bedre, sjovere, klogere eller mindre besværlig. Og det er næsten umuligt at få den selvkritiske stemme til at stoppe, for så ender man bare med at kritisere sig selv for at være alt for selvkritisk.


Hvis du har brug for hjælp til at skrue ned for den kritiske stemme og blive bedre venner med dig selv, så kontakt mig og book tid til en gratis, afklarende samtale.

Hvordan foregår individuel terapi?

  • Du kontakter mig og vi aftaler en uforpligtende, gratis afklaringssamtale.
  • Samtalen foregår over telefon. Jeg får lidt indblik i din situation og du kan stille spørgsmål og mærke efter, om individuel terapi er det rigtige for dig.
  • Terapien foregår i København K, Roskilde eller online. En session varer 50 minutter. Vi tager afsæt i den problemstilling du kommer med, arbejder på at styrke dit forhold til dig selv, og hvordan du har det i dine vigtige relationer.

Hvor foregår individuel terapi?

Se lokalet i Roskilde
Se lokalet i København K

Hvad koster individuel terapi?

1 session a 50 minutter koster 900 kr.

Klippekort til 3 gange koster 2.400 kr.
(800 kr. pr. session)

Hvor lang tid går man i terapi?

Nogle klienter oplever forbedring i forholdet til dem selv efter ganske få gange. Andre har længere forløb.

Regn med 6 – 10 sessioner over 3-4 måneder.

Hvad siger Trine-Marias klienter:

Her kan du se, hvordan andre, der har gået i terapiforløb hos mig, vurderer deres udbytte

“Trine-Maria er god til at skabe en tryg atmosfære, der gør, at jeg kan åbne op, og få talt om de ting der fylder.”

Mand, 52 år

København

“Trine-Maria var virkelig god til at skabe et rum, hvor jeg følte mig helt tryg . Hun var skarp og præcis og udfordrede mig på en måde, der både føltes relevant og respektfuld. Det gav mig nye indsigter og gjorde mig klogere på nogle mønstre, jeg ikke før havde fået øje på.”

Kvinde, 56 år

Roskilde