Venskaber er nogle af livets vigtigste relationer
Står du i en akut krise med en veninde eller ven. Oplever du konflikter med et nært familiemedlem? Føler du dig forladt eller forrådt eller svigtet i en vigtig relation? Har du mistet en ven og føles det ubærligt?
Det kan være overvældende at stå i en konflikt med én, som har været meget nær og vigtig i livet. Vrede eller sorg eller chok kan gøre det svært at tænke situationen igennem alene.
I venskabsterapi kan du få hjælp og støtte både til den akutte krise i venskabet eller i en anden vigtig relation – og til vejen videre frem.

Hvorfor gå i
venskabsterapi?
Venskaber er fyldt med tillid, omsorg og forståelse – og præcis derfor kan det gøre ondt, når venskaber kommer i krise.
Vi kan såre hinanden, misforstå hinanden eller have svært ved at række ud, sætte grænser og reparere noget, der er gået skævt.
Vi kan også føle os ensomme, selv blandt tætte venner eller med nær familie. Vi kan have svært at få nye venner, fx fordi vi mangler troen på, at vi er gode nok eller modet til at række ud.
Vi kan opleve stor vennesorg, når en ven forsvinder ud af vores liv.
Du kan gå i venskabsterapi
for at:
- få hjælp, hvis du står midt i en venskabskrise eller har mistet en ven
- få støtte hvis du har det svært med din mor, far eller andre familiemedlemmer
- blive ven med dig selv og møde dig selv lige så omsorgsfuldt, som du møder andre

Venskaber, dit selvværd i relationer og de svære familierelationer
Når noget står imellem jer i venskabet
Forstå det, der sker i jeres venskab. Kom selv og bliv klogere på de mønstre, der kan skabe konflikt eller afstand i dine vigtige relationer. Eller kom med din ven eller veninde og få støtte til at kende hinanden bedre og finde hinanden igen, hvis det er muligt.
Når noget står i vejen inde i dig
Kan du have svært ved at sætte en grænse? Trækker du dig? Oplever du ofte tvivl eller usikkerhed i relationer? Få støtte til at møde dig selv som en god ven og bliv bedre til at stå frem, som den du er i relation til andre.
Når familien er svær at være i
Familierelationer vælger vi ikke selv. Samtidig er der store forventninger til familien og mange muligheder for at føle sig forkert, alene eller skamfuld, når familien er svær at være i.
Artikler om venskaber og relationer
Tanker og skriverier om venner, familierelationer, selvudvikling og psykoterapi.
Spørgsmål om venskaber og relationer, som du måske også kan stille til dig selv eller til dine venner.
-

Guide til den svære samtale: Konflikt i venskabet
Hvis I er enige om, at I vil prøve at reparere jeres venskab efter en konflikt, så prøv begge to at finde en oprigtig nysgerrighed frem. Hvordan oplevede din ven mon det,…
-

Skal man sige undskyld, når man er blevet uvenner?
Hvis du ved, du har noget at undskylde for, så start dér. Måske bløder undskyldningen op og løser noget mellem jer. Måske er jeres konflikt slet ikke så stor, som du tror…
-

Kan et venskab reddes, når man er blevet uvenner?
Det kan gøre overraskende ondt at blive uvenner med en god ven. Det kan fylde meget – man kan vågne hver morgen med ondt i maven, og man kan afspille begivenhederne, der…
Venskaber er vigtige og ikke altid lette
Hvor finder vi venner, hvis dem vi havde er væk? Hvordan forstærker vi eller forbedrer vi de venskaber, vi har?
Hvad stiller vi op med ensomhed eller frygten for skuffelse eller for at skuffe andre?
Hvordan er dine mønstre som ven?
I venskabsterapi kan du lære dig selv bedre at kende. Er du tryg ved at vise, hvem du er? Står du tydeligt frem? Trækker du dig for at beskytte dig selv? Eller søger du bekræftelse? Bruger du (for) meget energi i dine relationer eller tanker du op sammen med andre? Hvad kan du bidrage med og hvad har du brug for fra andre? Får du mon sagt det tydeligt nok?
Forventninger til venskabet
Vi har forventninger til vores venner. Der er ikke noget forkert i at længes efter mere i et venskab. Når forventningerne ikke bliver mødt, kan det gøre ondt. Og måske har I ikke samme forventninger til relationen? I venskabsterapi kan du undersøge dine egne forventninger eller I kan komme sammen og få hjælp til at finde ud af, hvad der er bæredygtigt i jeres venskab.
Det vigtige venskab med dig selv
Den måde, du er med dig selv på, kan komme til at følge med ind i dine venskaber. Taler du til dig selv med venlighed – eller med hårdhed?
I individuel venskabsterapi kan du begynde at lære dig selv bedre at kende og opbygge et mere omsorgsfuldt forhold til dig selv.

Udtalelser fra Trine-Marias klienter
Hvad har andre klienter, som har gået i psykoterapi hos Trine-Maria fået ud af deres forløb?
“Trine-Maria var en fantastisk støtte og hjælp i en svær tid. Hun havde en evne til at lytte samt finde på passende værktøjer, som mødte mig hvor jeg var.”

Kvinde
24 år, København
“Trine-Maria hjalp mig igennem en svær tid, og lærte mig at være lige så tilgivende og rummelig overfor mig selv, som jeg forsøger at være over for andre.”

Mand
50 år, København
“Jeg fik stress efter et langt sygdomsforløb i vores familie. Trine-Maria hjalp mig til at se mønstre, mærke mine egne behov og få øje på, hvordan jeg kan passe bedre på mig selv”

Kvinde
47 år, Valby
