Det kan gøre overraskende ondt at blive uvenner med en god ven. Det kan fylde meget – man kan vågne hver morgen med ondt i maven, og man kan afspille begivenhederne, der førte til konflikten, igen og igen.

Det er især hårdt i den fase, hvor man ikke ved, om venskabet kan overleve, eller hvordan man kommer derhen, hvor det kan reddes. Hvis man ved, at venskabet ikke står til at redde, kan man blive ramt af vennesorg. Det kan du læse mere om her.

Ræk ud, hvis venskabet betyder noget

Hvis du gerne vil kæmpe for venskabet, er det som regel en bedre idé at række ud end at vente på, at den anden gør det.

Mange gode venskaber får ikke en ærlig chance for at overleve en konflikt, fordi ingen af parterne rakte ud, og fordi begge tænkte, at den anden nok var meget mere sur og utilnærmelig, end vedkommende faktisk var.

Jeg hører ofte historier om, at når folk møder hinanden igen efter mange, mange år, så ved ingen af dem rigtigt, hvorfor venskabet sluttede.

Jeg har også selv oplevet at blive uvenner med en nær veninde, som jeg endda havde boet sammen med. Jeg kan tydeligt huske, at jeg var meget ulykkelig over det, og at jeg ikke turde forsøge at reparere det dengang, fordi konflikten virkede så voldsom.

Da vi mange år efter fandt hinanden på Facebook, var jeg stadig helt sikker på, at det var min fejl, at vi blev uvenner og brød. Men det viste sig, at hun også var helt sikker på, at bruddet skyldtes noget, hun havde gjort eller sagt.

Da vi talte lidt videre, viste det sig, at ingen af os anede, hvad vi faktisk blev uvenner over dengang – og at vi for længst havde tilgivet hinanden.

Tag den svære samtale

Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal sige, hvis du vil prøve at finde tilbage til et venskab, der er i problemer.

Du kan begynde med noget i retning af:

“Jeg er ked af det, der er sket mellem os. Har du lyst til, at vi prøver at tale om det?”

I mange tilfælde undgår vi helt den svære samtale og siger bare: “Skal vi ikke være gode venner igen?”

Men jeg anbefaler det ikke. For det ikke at få repareret kan komme til at ligge som en skygge i venskabet, hvor I ikke får taget gensidigt stilling til, hvad I kan gøre næste gang, I kommer i en tilsvarende situation. Uløste konflikter ligger og bobler og fører ofte til afstand.

Og ja, det er selvfølgelig risikabelt at tale om konflikten. Måske vil din ven slet ikke tale med dig om det, der skete. Mange mennesker er konfliktsky og undgår “svære samtaler”. Måske fordi de har svært ved at sætte ord på deres følelser eller har erfaring med, at deres følelser ikke bliver mødt eller hørt af den anden.

Og hvis din ven ikke tager imod din udstrakte hånd, kan du komme til at føle dig afvist eller misforstået.

Tag den tid, du har brug for

I dagene lige efter en konflikt kan blodet koge. Så hvis du vil passe på venskabet og finde tilbage til det, kan tid være en god ting. Selv store følelser har det med at blive mindre voldsomme med lidt afstand.

Måske kan du tilbyde, at du vil række ud igen om nogle dage eller en uge. Så viser du både, at du har store følelser på spil – OG du viser samtidig, at venskabet betyder noget, og at du helst ikke vil give op.

Hvad hvis min ven ikke vil tale med mig?

Hvis din ven vitterlig ikke vil tale med dig, så er det klart, at du på et tidspunkt må respektere det og stoppe med at række ud.

Du kan prøve at slutte med en åbenhed, hvis det virkelig er en ven, du vil savne i dit liv:

“Hvis du skifter mening, så skriv eller ring, for jeg vil virkelig gerne prøve at tale om det, der skete, så vi kan blive gode venner igen. Du betyder meget for mig.”

Hvis din ven gerne vil tale, men I ikke ved, hvordan I skal gøre det uden at havne i konflikten igen, kan du læse min guide til den svære samtale her.