Hvis du ved, du har noget at undskylde for, så start dér. Måske bløder undskyldningen op og løser noget mellem jer. Måske er jeres konflikt slet ikke så stor, som du tror – og måske venter din ven bare på, at du tager ansvar for det, der skete.
Men forbered dig også på, at din undskyldning måske slet ikke bliver accepteret. Måske er det der står mellem jer større. Måske er det 7. gang, du undskylder for den samme adfærd.
Så nu skal du måske stoppe den adfærd, der sårer din ven, og kan ikke længere nøjes med at sige undskyld bagefter? Og måske kan du faktisk ikke leve op til de din ven forventer? Måske kræver det en personligheds-transplantation eller en meget stor ændring inde i dig? Så før du siger undskyld og lover aldrig at gøre det igen, så overvej, hvad det kræver af dig at være i venskabet – og om du er klar til den forandring. Ellers må du måske sige undskyld og samtidig stå på mål for din opførsel – og så må din ven tage stilling til om hun kan leve med, at du er sådan en der gør noget som hun synes er sårende.
Hvis du ved, at en undskyldning er for lidt, og hvis du er klar til reel forandring, så meld det ud. Sig undskyld og fortæl samtidig, at du godt ved, at du snart løber tør for chancer og at der skal handling bag. Og hvis du kan, så skynd dig at vise din ven, at du kan komme til tiden, kan melde afbud, kan svare på hendes sms’er, kan stille op til svære ting eller kan lade være med et eller andet, der gør jeres relation svær.
Gå i terapi, hvis du hele tiden skal undskylde for en adfærd, du ikke selv kan ændre
Og ja selvfølgelig synes jeg, at du skal gå i terapi, hvis det, der står imellem dig og en ven, er noget, du selv bokser med og som du faktisk ønsker at ændre, men som du har svært ved at komme i mål med. Meget af vores adfærd er så automatisk og ubevidst, at det er rigtig svært for os at ændre det uden støtte.
Det kan være du:
- forsvinder fra jeres kommunikation, hver gang du er presset
- glemmer jeres aftaler
- ikke kan styre dit raseri, når I er ude
- taler hele tiden, uden at din ven kan komme til orde?
Hvis du har et mønster, som reelt står i vejen i dine relationer, så mød det nysgerrigt. Der er som regel gode grunde til at vi har lært vores mønstre, men det betyder ikke, at de skal styre vores liv og vores relationer i hele vores voksne liv.
Og du kan undskylde for dit mønster igen og igen – men den store forskel kommer først, når du lykkes med at forstå mønsteret og gøre noget andet, når det er det du helst vil.
Problemet med undskyldninger er, at de nogen gange bare er ord – og at det der kan være brug for i venskabet i højere grad er handling bag ordene. Og den handling kan kræve ret meget af dig eller af din ven.
Hvis det er dig, der har brug for en undskyldning
Hvis du omvendt føler, at du har brug for en undskyldning for overhovedet at kunne have en samtale om konflikten, så sig det højt.
Det er ikke sikkert, at du får den undskyldning, du mener, du har krav på. Men så har du den information, at din ven ikke vil undskylde og så kan du tage stilling til venskabet på den baggrund.
Du skal samtidig vide, at din ven kan have en helt anden udlægning af det, der er sket mellem jer, og derfor ikke nødvendigvis mener, at en undskyldning er på sin plads.
Du må så gøre op med dig selv, om du vil høre din vens udlægning, prøve at forstå konflikten fra begge sider eller stå fast på, at din grænse blev overtrådt – også uanset hvordan situationen ser ud fra din vens perspektiv.
Og begge dele er valg du kan træffe af gode grunde. Det kan være helt legitimt at føle sig så krænket at en undskyldning er nødvendig for at man kan komme videre. Og det kan være godt, at kunne sætte sin sårethed lidt til side, så man kan prøve at forstå et andet perspektiv end ens eget. Det er kun dig, der ved om du reelt er nået til et sted, hvor du har brug for den undskyldning.
En undskyldning løser ikke nødvendigvis konflikten
Både at tilbyde en undskyldning og at kræve en undskyldning kan eskalere en konflikt, for det er ikke sikkert, at “Undskyld!” er nok til at få jer videre.
Hvis I vil prøve at forstå, hvad der faktisk skete for jer begge, kan det være nødvendigt at tale om konflikten uden at forsøge at blive enige om én rigtig version af historien og uden at jagte en undskyldning, som på en eller anden måde altid indikerer, at der er én, der har mere ret end den anden. Sådan er det nogen gange, men nogen gange er I to, der har danset tango.
Du kan læse min guide til, hvordan I tager den svære samtale, her.

