Måske tænker du ikke så ofte over dine venskaber?

Det regnes for at være noget man enten har eller ikke har.

Man fik måske sine bedste venner i skolen eller til spejder eller på kollegiet eller på en arbejdsplads – og nu er det ligesom dem man er venner med.

Og så tænker man ikke så meget mere over det. Man skal selvfølgelig huske at få inviteret dem af og til og det kan både være hyggeligt og lidt kedeligt at ses.

Og vi taler da ikke ret meget med Bob og Kirsten længere, det er ligesom bare gledet lidt ud?

Men venskaber kan også fylde for meget. Man kan pludselig opleve at en ven ikke svarer når man rækker ud eller at der bliver længere mellem invitationerne. Man kan opleve at venner bliver syge, flytter langt væk eller dør. Man kan selv flytte og pludselig stå uden de venner der boede i nærheden.

Undersøgelser viser at hvis en ven flytter mere end 30 minutter væk, så er der op til 50% sandsynlighed for at venskabet går i stykker indenfor to år.

Og nye venner kommer faktisk ikke altid af sig selv. Jo ældre vi bliver jo mere kræver det lidt vilje og måske lidt vedholdenhed at finde de andre, som også er åbne for nye venskaber.

Venskaber kræver noget af os og det er som om tiden kalder på, at vi genbesøger, hvad det “noget” egentlig er?

Og hvis du er så heldig, at dine venskaber ikke er noget, du synes, du skal tænke over, så er det måske, fordi du er en god ven og fordi du har været heldig, at der er godt fyldt ud på alle dine venskabshylder. Du har måske gode, nære venner at læne dig op ad i svære tider og sjove venner at feste med og venner at gøre de ting med, som du synes, er rart at gøre sammen med nogen. Så kan du glæde dig over det.

Men måske synes du ikke nye venskaber kommer af sig selv længere? Måske ses du for lidt med de venner, du har? Måske savner du at få nye venner – og kan ikke rigtigt finde modet til at række ud efter nye. fordi du ikke er sikker på, hvad du har at byde på?

Så er denne side for dig. Venskabsterapi har fokus på venskaber der har det svært og på de svære relationer i livet, men vil derudover også sprede viden om venskaber, hjælpe nye venskaber på vej og støtte eksisterende venskaber til at blive bedre.