Det kan gøre overraskende ondt, at blive uvenner med en nær ven. Især hvis man ikke ved, om venskabet overhovedet står til at redde.

Men hvis du gerne vil bevare venskabet og kæmpe for det, er det som regel en bedre idé at række ud end at vente på, at den anden gør det. Du behøver ikke vide præcis, hvad du skal sige. Du kan begynde med noget enkelt: “Jeg er ked af det, der er sket mellem os. Har du lyst til, at vi prøver at tale om det?”

Det er selvfølgelig risikabelt. for måske vil din ven slet ikke tale med dig. Du kan måske kommunikere, at du godt forstår, hvis din ven skal have lidt tid og at du vil prøve at række ud igen om nogle dage eller en uge. Så viser du både, at du forstår, hvis der ikke er hul igennem lige nu og at du ikke vil give op. Men hvis din ven vitterlig ikke vil tale med dig, så er det klart, at du må respektere det.

Hvis I taler sammen, så prøv at være oprigtigt nysgerrig på, hvad der skete for den anden – også selv om du oplevede situationen helt anderledes. At forstå er ikke det samme som at give den anden ret. Prøv om I kan få fortalt hinanden, hvad det var for følelser der lå inde bagved vreden eller afvisningen.

Nogle konflikter løser sig ikke i én samtale. Men hvis venskabet er vigtigt for jer begge, kan det være værd at prøve at finde tilbage til hinanden og alt for ofte falder gode venskaber fra hinanden, fordi ingen tør tage det første skridt mod at prøve at reparere.