Har du tænkt over, hvem du har mødt i dit liv, som blev dine venner? Hvorfor mon det lige blev dem?

Der er forskellige ideer om, hvem vi bliver venner med og i dag ved man også en del om, hvilke venskaber, der holder. Men det, at vi overhovedet mødes, er et nødvendigt afsæt. For at få en ven, gik du ud af døren og derhen, hvor din ven tilfældigvis ventede på at møde dig.

Børn og unge får ofte lettere venner

Børn bliver sluset ind i fællesskaber, hvor vi forventer de får venner. På legepladsen, i skolen, til sport, ved campingpladsens pool. Der står samtidig ofte et opmuntrende heppekor af voksne på sidelinien: ‘Skal vi ikke invitere Carla med hjem, så I kan lege videre?’

Der er tid til venner i barndommen. Man går i samme klasse i 10 år. På samme hold til fodbold i mange sæsoner. Der foregår aktiviteter, som får børnenes personlighed frem. Én af de andre er også modig eller fjollet eller kan lide de samme sportsstjerner.

Uddannelser tilbyder introduktionsperioder, fagligt og socialt. Man ved godt, at venskaber kan være det, der får de unge igennem de udfordringer, der altid er med at starte på noget nyt. Så det at støtte til noget socialt er mange steder en vigtig del af starten på et nyt studie.

Voksne står mere alene

Som voksen er det anderledes. Måske møder man nye venner på jobbet, men det kan være svært, fordi der ikke nødvendigvis er meget der lægger op til, at man skal ses udenfor arbejdstid. Måske har de andre travlt eller de har børn eller bor andre steder.

Man kan møde nye venner, fordi ens børns venner har søde forældre. Og hvis man flytter er der måske potentiale i de nye naboer. Men uanset hvad, så skal man som voksen mere aktivt ud og opsøge venskaberne. Og det er ikke altid lige let at tage sig sammen til at spørge naboerne om de vil grille sammen eller forældrene til den nye dreng i klassen om de kan lide suppe.

Hvor meget rækker du ud?

Som voksen skal man typisk være mere opsøgende, for at mødet overhovedet sker. Måske har de andre på vejen ingen ledige vennepladser på deres balkort? Eller ingen har mod til at spørge hinanden? Der er måske ingen på arbejdet, der inviterer en ny kollega med i biografklubben.

Samtidig kan både børn og unge og voksne i dag kigge så meget ned i skærme – også når vi er omgivet af potentielle nye venner – at alle de små forsigtige møder, der kunne afsløre et venskab, der lå på lur, aldrig finder sted. Vores hovedtelefoner kan lukke helt af for det lille, spæde, forsigtige ‘hej’, der ellers kunne invitere til opdagelsen af en ny ven. Vi underholder os selv bag skærme 4,5 timer om dagen – så selvfølgelig har vi ikke tid til overfladisk small-talk med tilfældige fremmede.

Hvor er dine mødesteder for venskaber som voksen?

Hvor går du mon hen som voksen og møder din næste ven? hvis du altså har plads og lyst til en ny ven i dit liv? Og hvordan møder du selv så åbent op, at de andre får chancen for at opdage, at du er til rådighed, som deres nye bedste ven? Og hvordan får du deres opmærksomhed, hvis de har forskærmet sig?